Google E-A-T opdatering

Google kom d. 1. august med en større opdatering, som omhandler E-A-T. E-A-T står for ”Expertise, Authority, Trustworthyness”, hvilket vil sige, at den seneste Google opdatering belønner autoritære websites med troværdige kilder. Opdateringen rammer alle typer sites, men især YMYL-sider (Your money your life sider) er de, som ser de største ændringer.

YMYL sider:

Er en type af sider, som potentielt set har mulighed for at ændre den besøgendes fremtidige lykke, helbred, finansielle situation eller sikkerhed.

Eksempler på YMYL sider kunne være:

E-commerce eller transaktionssider: Alle typer websites, hvor det er muligt at foretage et køb, overfører penge, betale regninger online osv.

Financielle informationssider: Websites, som skriver om investeringer, skat, pension, forsikring osv.

Retsmæssige informationssider: Websites, som giver retsmæssige råd og vejledning om emner som skilsmisse, forældremyndighed, statsborgerskab osv.

Medikanal informationssider: Websites, som giver information om helbred, medicin, sygdomme, mentalt helbred, kosttilskud, vitaminer osv.

Derudover påvirker opdateringen i mindre grad også ”Local Search”. Der tegner sig et mønster af, at mange store forretninger med mange lokationer er faldet i ranking til fordel for de mindre og mere lokale butikker.

Et mønster for de, som har oplevet en stigning i synlighed, er de websites, der:

  • Har en god ”om os”-side med troværdig og gyldig information om websitet
  • Har indlæg skrevet af troværdige kilder fx experter indenfor deres felt.
  • Har et godt omdømme på internettet.

Et mønster for de, som har oplevet et fald i søgeresultaterne, er de websites der:

  • Mangler en ”om os”-side
  • Har indlæg uden en troværdig forfatter
  • Har produkter, som kan være skadelige for brugerene
  • Forretningen eller websitet har et dårligt omdømme på internettet.

Et tydeligt eksempel på to sites af hver sin størrelse, som er gået hver sin vej efter opdateringen ses på grafen her:

Det mindre site (grønne linje) har stor troværdig og er kendt på sit brand alene. Dertil har de gæsteindlæg fra kendte og eksperter i branchen. De har oplevet et stigning i deres synlighed på næsten 30%.

Det større site (blå linje) er også kendt på sit brand, hvilket alene skyldes størrelsen i markedet. Indlægene i deres magasin er skrevet af ukendte forfattere uden troværdighed. De har oplevet et fald på 12% synlighed.

Ovenstående eksempel viser, at E-A-T virkelig skaber en stor ændring i Googles algoritme, som enhver, der arbejder med SEO bør have i tankerne når en strategi ligges.

Råd i forhold til Google E-A-T opdatering

For at få mest muligt ud af Google E-A-T opdateringen bør man sikre sig, at man har en ”om-os”-side, som fortæller om forretningen og showcaser alt den autoritet, og trust man har i markedet.

Er det muligt at anskaffe sig gæsteindlæg fra andre experter i sin niche, er dette en god strategi. Praktiserer man allerede dette, bør man sikre sig, at man har nogle author-sider, som linker mellem indlægene forfatteren har skrevet. Disse author pages bør også indholde en kort præsentation af forfatteren samt et billede for maximal troværdighed. Kan man få forfatteren til at linke til sin author-page, er dette det ultimative trust-signal.

Én kommentar til “Google E-A-T opdatering”

  1. Hej Stefan

    Tak for dine gode og klare møde at skrive på, så såden en kun semi-nød kan følge med 🙂

    Men hvor holder du dig orienteret om alle de nye ting som altid sker. ?
    mvh
    Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *